Om SSA

Skateboardboardskolen (SSA) blev skabt af lokale Aarhusianske skateboardguder i 2017 – siden har det rullet derudaf.

SSA deler året op i to sæsoner. Én om foråret, én om efteråret.

Alle er velkomne på SSA. Unge og gamle – også voksne – uanset niveau. Det er primært unge mellem 6 og 15 år, der benytter sig af chancen.

Der er ingen krav med hensyn til evner eller alder – alle kan melde sig til – men det er selvfølgelig en god idé, at du er så selvkørende, at du i perioder kan øve dig alene eller sammen med dine skateboardskole-buddies.

Vi skater sammen i et trygt miljø på tværs af talentniveauer. Der er derfor heller ingen krav om evner. Man er velkommen, også selvom man aldrig har stået på skateboard før.

Som udgangspunkt mødes vi og skater søndag formiddag, men vi laver også roadtrips, pizzaaftner og alt muligt andet.

Vi kalder det en skole, men formen er meget løs. Vi laver lige præcis, hvad vi har lyst til, så længe omdrejningspunktet er skateboarding. Der vil altid være instruktører til stede til at hjælpe, men ellers hjælper vi hinanden, og der er masser af tid til bare at give den gas.

Det er nødvendigt at blive medlem af SSA for at deltage. Send en mail til skateboardskolenaarhus@gmail.com og meld dig til. Det koster 300 kr. i kontigent pr. måned, og hele beløbet betales forud. Selvfølgelig er man velkommen til at kigge forbi og være med uden betaling, så man lige kan få en fornemmelse af, hvor sjovt det faktisk er.

Vi har ikke vores egen skatepark, men vi holder til hos Aarhus Skatescene (ASS). Vi lejer os ind i hallen, så der er rigtig gode rammer at skate rundt på.

Vores vanlige søndagssessions foregår med andre ord i
ASS-hallen
Søren Nymarksvej 6H
8270 Højbjerg

Skate’n’Cake 2.0